Sommeren er ved at være slut = tid til yoga :)

Derfor opretter jeg et nyt hold lørdag kl. 10.15 – 11.30 fra oktober

Jeg har haft en lille brugerundersøgelse på Facebook, som gav mig et hint om, at det var et ønske tidspunkt 🙂 så det prøver jeg.

Det bliver ikke hver lørdag, at det er en mulighed, da lokalet også er lejet ud til workshops og uddannelse nogle lørdage. Du kan se under fanen “booking”, hvilke lørdage der er yoga, og tilmelde dig de lørdage der passer.

De lørdage, det er muligt:

Blid hatha 08.30 – 09.45

Yoga for alle 10.15 – 11.30

Jeg glæder mig til at se dig 🙂

Yogamamma – efterfødselsyoga 8 uger fra 24/9 – 19/11

Yoga for dig der har født indenfor de sidste 2 til 4 måneder og din baby.

Du vil her møde andre nybagte mødre og deres babyer. Max. 7 mødre pr. hold.

Tina, yogainstruktør vil stå for yogaundervisningen. Fysioterapeut Susanne Fraser Bøgsted er tilknyttet forløbet, og vil deltage 2 gange (1. og 5. gang), hvor der fx er oplæg omkring:

– Træning efter fødsel. Hensyn du skal tage og hvordan du kommer godt fra start i forhold til din fødsel
– Hvordan påvirkes din krop og sind efter en fødsel og hvad kan du forvente, der vil ske på dette forløb
– Tid til at spørge ind til f.eks. kejsersnit, delte mavemuskler

Start tidspunkt afhænger af, hvornår du som mor får OK af din læge. Ca. mellem 6 og 12 uger efter fødsel? Før baby kan kravle.

Yogamamma

Her viser Alfred og mor hvad du og baby kan forvente 🙂

Primært fokus vil være på træning af bækkenbund, mavemuskler, baldemuskler, rygmuskler, brystmuskler, nakke og fokus på åndedræt. Vi arbejder på at få vejrtrækningerne helt ned i maven. Det handler meget om at acceptere dig selv og din krop, der hvor du er nu, hvor du lige har født.

Undervisningen er en kombination af yoga med og uden baby, afhængig af om babyerne er vågne eller sovende. Din vågne baby kan fx ligge under dig i nogle stående stillinger, fx hundestræk og kigge på dig, eller du kan have baby liggende på dine underben i en anden stilling m.m.

Barnevogne placeres ude foran de store vinduer, som er i gadeplan ligesom lokalet (med babyalarm).
Måske er baby med på måtten, måske på et (lege)tæppe eller i sin lift ved siden af mor, måske skal baby ammes/skiftes og du må gå til og fra, alt er okay.

Yogaen vil give dig en pause fra hverdagen, til at mærke dig selv og din krop på ny.

Yogaen vil være omkring de nævnte emner, og så vil der altid være en dejlig afspænding til sidst.

Mød gerne 15 – 20 minutter før, så du kan nå at amme eller skifte eller blot lade den vågne baby vænne sig til lokalet, samt de andre omkring jer.

Du kommer, om du er træt, udhvilet, trist eller glad. Yogaen vil hver gang gøre dig godt.

Medbring evt. en kop, hvis du har brug for en kop te eller vand.

Køb af forløb er bindende, og betales ved tilmelding. Send mig en mail på tina@t-yoga.dk med dit og babys navn og fødselsdato, og du får besked om der er ledige pladser, og hvordan du foretager den endelige tilmelding.

Prisen er 1100,- kr. for forløb af 8 gange.

Ingen undervisning for Yogamamma holdet i uge 42.
Varighed pr. gang er 1 time og 30 minutter. Dog 1. gang er varighed 2 timer.

FORHOLDSREGLER EFTER COVID-19

Vi tager naturligvis alle de på krævede forholdsregler.

 Begræns knus, kram og håndtryk

 Medbring meget gerne din egen måtte og tæppe og evt. bælte/pude/blokke (og kop)

 Ved evt. lån af udstyr, husk at spritte det af efter brug. Vi har sprit til at gøre det med.

 Kom helst omklædt 15 – 20 minutter før start.

 Sprit hænder af før (måske under) og efter timen. Vi har håndsprit, hvis du ikke selv har med.

 Mød ikke op hvis du / baby er syg, eller har mistanke, om at du / baby er ved at blive syg.

Vi håber, du vil føle dig tryg og godt tilpas.