Genåbning bliver til maj

Mens vi venter på genåbning engang i maj…, fortsætter jeg med online yoga via Zoom 🎥 📲 💻 yoga sammen, men hver for sig 🧘🏾

OG UDEyoga i min have og på Amagerstrand 🤸 🤸🏿

Fra d. 15. april satser jeg på at vejret er bedre og varmere, og vi får 2-cifret temperaturer og vil så tilbyde udeyoga i min have og på Amagerstrand et par gange om ugen 😀 (ved minimum 3 tilmeldte).

Skema i april måned ses under fanen “booking”, der vil bl.a. være onlineyoga Skærtorsdag og 2. påskedag kl. 10.00-11.15.

Jeg fortsætter med månedstilbud med fri Zoom hele april for 300,-

Udeyoga vil ekstraordinært også være inkluderet i dette tilbud i april😀

Vigtigt: Hvis jeg bliver nødt til at aflyse udeyoga pga. regnvejr eller total storm eller kulde, får du ikke penge tilbage for udeyoga hvis du har månedstilbuddet på 300,-🙃

Hvis du bare tilmelder dig til udeyoga timerne til 100,- kr. får du dine penge retur, hvis jeg bliver nødt til at aflyse pga. vejret.

Husk, at T-Yoga er for alle 🙏 du skal ikke kunne stå på hovedet eller være super smidig, du skal bare gøre det DU kan 🙏

Jeg glæder mig til at undervise dig 💟

Har du har andre ønsker til yogatimer, er jeg altid interesseret i at høre om dem, måske kan de blive en realitet 🙃

Med dette vil jeg ønske dig og dine en rigtig god påske 🐣

Namasté Tina 💟

Lockdown… men forår i luften

 

Vi er marts og foråret er på vej – noget er begyndt at åbne, jeg håber vi med yoga kommer med næste gang 🌸🌺🌼

Efter den lange Lockdown, er det måske nu, du trænger allermest til yoga 🧘🏼‍♀️

Yoga styrker din mentale og fysiske sundhed, også online yoga!

Jeg er optimist og tror stadig på, at alt bliver godt igen 💟

Jeg holder fast i at tilbyde dig online yoga, og får dig forhåbentlig godt igennem den næste periode også 🧘🏼‍♀️ 🤸‍♀️

Jeg tilbyder nu også korte sessioner siddende på en stol med fokus på nakke, skuldre, arme og ryg to gange om ugen i marts. Måske særlig interessant for dig der arbejder hjemme, eller dig der gerne vil sidde på en stol, fremfor i krydsben stilling på gulvet.

Zoom på disse tider:

Mandag 10.00–10.30 yogapause, fokus på skuldre, nakke, arme og ryg (siddende på stol)

Mandag 17.00–18.15 Hatha yoga for alle

Tirsdag 19.30–20.30 blid aftenyoga for alle

Onsdag 17.00–18.15 Hatha yoga for alle

Torsdag 10.00–10.30 yogapause, fokus på skuldre, nakke, arme og ryg (siddende på stol)

For online yoga i hele marts gentager jeg tilbuddet til 300,- kr.

Prisen er ellers 60,- kr. pr. gang og 40,- kr. for de korte sessioner.

Tilmeld (og opret en bruger) via punktet booking.

Betal via MobilePay 28445191, så sender jeg dig et link til sessionen.

Er du ny på Zoom, kan du finde en let vejledning under punktet “blog” på hjemmesiden.

 

 

TILBUD TILBUD TILBUD

TILBUD TILBUD TILBUD

Fri Zoom yoga i hele februar kun 300,- kr.

NYT hold tirsdag kl. 19.30 – 20.30

Mulige hold:

Mandag 17.00 – 18.15

Tirsdag 19.30 – 20.30

Onsdag 17.00 – 18.15

Lørdag 09.30 – 10.45

Pris pr. gang 60,- kr.

Kom frisk, du kan lige så godt starte nu 🧘🏼‍♂️ ingen grund til at vente 🙏

Book via www.t-yoga.dk

Ny på Zoom 😗 det er meget nemt, se vejledning på hjemmesiden under denne fane (“blog”)

Lock-down forlænget – igen

 

Suk, udmeldingen om forlængelsen af lock-down er nu en realitet.

Vi ser frem mod endnu en måned med lukkede yoga-studier, fitnesscentre, butikker og restauranter m.m.

Februar er en kort måned heldigvis og så er foråret på vej, mere lys, mere varme og forhåbentlig en genåbning af Danmark.

Jeg håber, at du kan holde humøret oppe 🙏

Hvis du har lyst til og brug for det, vil det glæde mig at se til online yoga via Zoom.

Ny på Zoom? Vejledning ligger under denne fane “blog”.

Lørdag kl. 9.30 – 10.45

Mandag kl. 17.00 – 18.15

Onsdag kl. 17.00 – 18.15

Jeg overvejer at lægge en yogapraksis tirsdag aften kl. 19.30 – 20.45… hvis der et stemning for det… hvis du er interesseret i det, skriv en kommentar eller en mail på tina@t-yoga.dk 🙏

 

Zoom, det bedste alternativ

Hvornår skal du starte til yoga, hvis du ikke allerede er i gang???

Jeg tænker på mandag, onsdag eller lørdag 🙂

Pga. af retningslinjerne for Covid-19 må jeg fortsat ikke holde åbent for fysisk fremmøde på Kastrupvej, frem til og med d. 7. februar, hvilket jo er rigtig ærgerligt.

Men når nu vi alle skal passe på hinanden, skal du også huske at passe på dig selv.

Yoga vil gøre de fleste mennesker godt, så derfor vil din krop elske dig for at starte NU.

Jeg tilbyder fortsat yoga undervisning via Zoom, så du kan blive hjemme i din egen stue i nattøj og håret i den frisure den nu har morgen eller aften, efter ikke at være blevet klippet i nogle måneder 😉 (du vælger selv om du er på Zoom med eller uden kamera).

Hvis du tænker du mangler udstyr for at dyrke (komme i gang med) yoga, fortvivl ikke.

Det er ikke et must at have udstyr; et yogabånd kan erstattes af et tørklæde, en badekåbesnor eller lign., Yogablokke kan erstattes af et par bøger, et tæppe og en pude har de fleste, og er godt at have med.

Fordelene for dig er til at få øje på 🙂

Du betaler kun 60,- pr. yogatime på denne måde.

Det er faktisk ret hyggeligt at “møde” hinanden, at chatte et kort øjeblik før og efter undervisningen, så man faktisk får set mennesker udover sine fem nærmeste og evt. kollegaer.

Lige nu – under lockdown – tilbyder jeg Zoom undervisning på mine mest populære tidspunkter jeg har i lokalet:

Mandag kl. 17.00 – 18.15
Onsdag kl. 17-00 – 18.15
Lørdag kl. 09.30 – 10.45

Hvis du ønsker et eller flere andre tidspunkter, må du meget gerne skrive det til mig på tina@t-yoga.dk, så vil jeg kigge på det, og se om I er mange nok, til at starte et nyt hold op, som måske kan fortsætte efter lockdown også.

Tilmeld dig Zoom via bookingsiden og send 60,- kr. via Mobilepay (skriv gerne hvilken dag i tekstfeltet)

I denne tid med kun Zoom yoga må du også nøjes med at sende penge via Mobilepay 28445191 og skrive hvilken dag i tekstfeltet, så sender jeg linket til timen på en sms på dit nummer.

Jeg håber vi ses. Namasté Tina

Hold ud – Lukket lidt endnu…

Denne vinter kalder på styrke ♥️ så ZOOM ind 🧘🏼‍♀️📲🖥

Med Corona (helst uden), kulde og mørke i januar, ville jeg rigtig gerne kunne byde dig velkommen indenfor hos T-Yoga igen. Men som situationen er pt., må vi desværre vente lidt endnu.

Foreløbig er der ifølge de forlængede retningslinjer lukket for indendørs aktiviteter frem til d. 17. januar. Det handler om, at vi alle skal passe rigtig godt på hinanden 🙏

Gennem yoga skaber vi forbindelse til vores fysiske og mentale styrke.

Det jeg KAN tilbyde er; at vi mødes til online yoga via Zoom. Fordelen for dig er at du ikke skal ud af døren og bruge tid på transport.

Yogaen er den samme, så hvis du vil yogaen, så zoom ind 🙏😃

Jeg har Zoom online hold:

Mandag kl. 17.00 – 18.15

Onsdag kl. 17.00 – 18.15

Lørdag kl. 09.30 – 10.45 (lidt blidere yoga)

Du booker under fanen “BOOKING” og betaler via MobilePay og får tilsendt et link til yogaklassen.

Vejledning til Zoom ligger også her under punktet BLOG.

Jeg glæder mig til at undervise dig 🙂

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår 🙂

Namasté Tina

Yogamamma

Det næste Yogamamma, efterfødselsyoga er udskudt til februar 🧘🏼‍‍👼 mere information kommer midt i januar.

Yogamamma

For dig der har født indenfor de sidste 12 uger.
Du vil her møde andre nybagte mødre og deres babyer. Max. 5 mødre pr. hold pga. de gældende retningslinjer.

Fysioterapeut Susanne Fraser Bøgsted er med 1. og 5. gang, for at give særlige grundige instruktioner til diverse udfordringer så som:
• Har fået kejsersnit
• Bristninger og klip
• Andre komplikationer fra graviditet og fødsel…
• Hvordan påvirker et kejsersnit mors krop og nervesystem

Start tidspunkt afhænger af, hvornår du som mor får OK af din læge.
Ca. Mellem 5 og 12 uger efter fødsel?? Og indtil baby kan kravle.

Primær fokus vil være på bækkenbundstræning, mavemuskler, ballemuskler, rygmuskler og nakke.

Undervisningen er en kombination af yoga med og uden baby, afhængig af om babyerne er vågne eller sovende.

Barnevogne kan placeres ude foran de store vinduer, som er i gadeplan ligesom lokalet er (medbring babyalarm).
Måske er baby med på måtten, måske på et tæppe eller i sin lift ved siden af mor, måske skal baby ammes/skiftes og du må gå til og fra, alt er okay.

Det handler meget om at acceptere, hvor du et nu, hvor du lige har født, og ikke kan det samme, som du altid har kunnet. Kroppen skal stille og roligt tilbage efter en fødsel.

Yogaen vil give dig en pause fra hverdagen, til at mærke dig selv og din krop på ny.

Vi arbejder med vejrtrækning, oprettelse af styrke i primært mave, ryg og bækkenbund og så altid en dejlig afspænding til sidst.

Mød gerne 15 – 20 minutter før, så du kan nå at amme eller skifte eller blot lade den vågne baby vænne sig til lokalet, samt de andre omkring jer.

Du kommer, om du er træt, udhvilet, trist eller glad. Yogaen vil hver gang gøre dig godt.

Køb af forløb er bindende, og betales ved tilmelding.

Skriv til tina@t-yoga.dk
Prisen er 1150,- kr. pr. forløb af 8 gange. Pr. gang 1 time og 30 minutter (1. og 5. gang 2 timer).

FORHOLDSREGLER EFTER COVID-19

Vi tager naturligvis alle de påkrævede forholdsregler, også i forbindelse med efterfødsels kursus.

Bær mundbind, når du ankommer.

Medbring din egen måtte og tæppe til dig og baby og evt. bælte/pude/blokke (og evt. kop)

Ved evt. lån af blokke, husk at spritte af efter brug. Vi har sprit til at gøre det med.

Kom helst omklædt 10 – 15 minutter før start.

Sprit hænder af før (måske under) og efter timen. Vi har håndsprit, hvis du ikke har med.

Mød ikke op hvis du / baby er syg, eller har mistanke, om at du / baby er ved at blive syg.

Vi håber, du vil føle dig tryg og godt tilpas.

Stoleyoga 2. forløb

Det 2. skåne/senior/stoleyoga forløb starter torsdag d. 19. november og slutter torsdag d. 21. januar kl. 09.00 – 10.00.

Forløbet vil være hver torsdag i 8 uger, dog undtaget d. 24/12 og 31/12.

Der vil primært være siddende stillinger på en yogastol, enkelte stående stillinger ved en yogastol samt liggende stillinger på en yogamåtte. Der vil blive brugt forskellige hjælpemidler så som yogablokke, bånd og bolsters.

Max antal deltagere er 7, så der er god afstand.

Prisen for dette forløb er 600,- pr. person for 8 gange.

Medbring gerne egen yogamåtte og tæppe.

Det er muligt at låne måtte og klodser og spritte det lånte af efter brug.

Stoleyoga

Skriv en mail på tina@t-yoga.dk for tilmelding Stoleyoga

Nyt onsdagsformiddagshold…

Fra oktober måned starter jeg et formiddagshold op hver onsdag kl. 9 – 10.15 med blid hatha yoga.

Så hvis du har skiftende arbejdstider, aftenarbejde, er ledig, på pension eller har fleksible Corona arbejdstider, er der nu mulighed for yoga onsdag formiddag.

Husk – Der starter også et lørdagshold mere, de lørdage, hvor det er muligt, det er hatha yoga for alle kl. 10.15 – 11.30.

Jeg glæder mig til at se dig 🙂

Corona retningslinjer

T-Yoga følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, så I altid trygt kan komme til yoga her.

Nyt fra d. 29/10: du skal bære mundbind, når du kommer og går til og fra garderoben, men ikke når du udøver yoga på din yogamåtte.

Jeg har små hold med pt max 8 deltagere, og er meget opmærksomme på både kvadratmeter- og pladskrav samt hygiejne.

Der er tape på gulvet i yogasalen for at indikere måttepladser, så I ligger forskudt af hinanden.

Der står håndsprit til fri afbenyttelse flere steder i studiet. På den måde overholder vi myndighedernes retningslinjer om hygiejne, pladskrav og afstand.

SPECIFIKKE RETNINGSLINJER FOR T-YOGA

TILMELDING OG AFLYSNING:
Der er pt. max plads til 8 deltagere på de dynamiske Hatha klasser (og max plads til 7 deltagere på det lukkede hold Stoleyoga og 6 på Yogamammahold)

Sørg derfor for at melde dig til og fra i god tid, så jeg har et retvisende billede af antal deltagere (dette er i øvrigt altid godt at gøre).

Tilmelding til klasserne skal ske allersenest 2 timer før klassen.

Afmelding til morgen/formiddagsklasser bedes ske senest kl. 21.00 aftenen før. Afmelding til eftermiddag/aftenklasserne skal ske minimum 4 timer før (for ikke at skulle betale for timen).

Klasserne gennemføres med minimum to deltagere. Eventuel aflysning fra T-Yogas side sker minimum to timer før klassens afholdelse.

Der er mulighed for at komme på venteliste i bookingssystemet, så husk at tjekke vores bookingsystem om du er kommet på klassen (du får også en mail med besked).

HVAD SKAL DU MEDBRINGE?
Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi, at du medbringer alt dit eget yogaudstyr inkl. yogamåtte, bælte, blokke, tæppe og evt. pude.

Har du ikke mulighed for at medbringe dit eget udstyr, så har du mulighed for at låne vores med de forbehold, som fremgår via skiltning i depotrummet. Vi har dog ikke tæpper pt.

VED ANKOMST:
Bær mundbind/visir når du ankommer, tag skoene af, og placer dem i garderoben sammen med overtøj/taske (gå gennem salen og til højre).

Kom meget gerne omklædt 5 – 10 minutter før klassen starter.

Der står håndsprit lige når du åbner døren, i garderoben og i depotet. Afsprit dine hænder, så snart du har taget tøj og sko af og inden, du går ind i salen.

Der er afmærkninger med tape på gulvet i salen, så yogamåtterne ligger forskudt, hvis der er fuldt hold.

Du behøver ikke mundbind på din yogamåtte.

EFTER KLASSEN:
Bær bundbind/visir når du går fra garderoben og ud igen.

Der bedes ikke være ophold indenfor efter klassen, brug i stedet fortovet udenfor, men sørg stadig for at overholde de generelle anbefalinger.

Selvom der er mange retningslinjer, som vi alle skal forholde os til, så håber og tror vi på, at T-Yoga kan være rammen om skøn yoga og varme smil 🙂