Efterår

Efteråret er yogatid, hvilket betyder at jeg har startet 7 yogahold op med en masse skønne yogier.

Holdene er godt fyldt op, hvilket jeg er dybt taknemmelig over.
Det tidlige morgenhold fredag har jeg lukket, da der ikke var deltagere nok til det. Men fredag kl. 9 er Yin holdet ved at være godt kørende, dejligt.

Jeg nyder at vandet er begyndt at blive lidt friskere, og især de morgener, hvor solen har været her, er det vidunderligt at starte dagen på Sneglen, med en svømmetur og en kop kaffe. Snart er jeg nyt medlem i Det Kolde Gys, og får mulighed for at bade hele vinteren på Helgoland – jeg glæder mig meget 🙂

Udover de hold jeg har på Kastrupvej, har jeg også et par hold hos AOF og et firmahold pt., så min tid er godt fyldt op med yoga, dejligt.

Jeg har igen en Yin Yoga workshop lørdag d. 15. oktober kl. 10 – 12.30.

En yogaworkshop er en dejlig lang yogatime, fx som her på 2 ½ time. Her er der meget mere tid til fordybelse i fx et område af kroppen, og god tid til at komme helt ned i tempo. Vi stopper ca. 10 – 15 minutter før, for at afslutte med en ingefærsshot, en kop te og lidt frugt og lidt hyggesnak, i den tid du har til det. I den kommende Workshop er der fokus på ryg, skuldre og nakke. Der er mange der har et issue omkring de områder, så jeg glæder mig til at præsentere en masse gode yin stillinger, som går ind og arbejder med de områder. Du kan læse lidt mere beskrivelse af selv workshoppen i bookingkalenderen under d. 15. oktober.

Jeg håber du nyder efteråret.

Namasté Tina