Forår og sommer

Kære læser

Så er påsken her, og foråret viser sig fra sin smukkeste side, tulipaner viser farve i min have. Det gør mig glad 🙂

Jeg er kommet godt i gang med Yin yogaen, som i korte træk er træning af dit bindevæv. Jeg har fundet plads til nogle Yin hold her og der. Lige nu er fredag morgen kl. 9 et fast tidspunkt og hver anden onsdag kl. 17.30 ligeså.
Jeg kommer til at have et yin yoga forløb i 8 uger fra d. 25. april, 8 mandage kl.19.15. Det er næsten udsolgt, 1 plads tilbage her i skrivende stund.
Fredag morgen kl. 9 – 10.15 mangler der deltagere, så hvis du har lyst til yin og har fri om fredagen, skiftende/fleksible arbejdstider, er du mere end velkommen på det hold.

D. 6. juni kl. 10.00 (2. pinsedag) holder jeg en Yin yoga workshop på 2 ½ time, hvor der er mulighed for at afprøve mange yin stillinger og komme helt ned i tempo og mærke dig selv.

Yoga i min have er blevet efterspurgt, da vi havde det under Corona, så det kommer på kalenderen fra d. 12. maj.

Her i foråret og sommeren skal du holde lidt ekstra øje med booking kalenderen, da der vil være lidt ændringer fra uge til uge pga. helligdage, feriedage og ferie.
Det vil jo være ærgerligt, hvis du ikke kan komme til yoga en uge 😉

Jeg ønsker dig en god påske og et dejligt forår 🙂

Namasté Tina